Koordinering af ældres behandlingsforløb i forbindelse med akut indlæggelse: Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer

Indledning: Til trods for at adskillige initiativer med sigte på mere solide og sømløse patientforløb har været introduceret, er koordinering tværs af sektorer professioner fortsat en udfordring. Denne afhandling fokuserer ældre borgere >65 år, der oplever akut hospitalsindlæggelse. Antallet multiple sygdomme deraf komplekse behandlings- plejebehov stødt stigende. Organisering, silo-opdeling specialisering i sundhedsvæsenet betyder, ofte et stort antal aktører involveret pleje- behandlingsindsatserne disse ældre.
 Afhandlingen afdækker analyserer de sundhedsprofessionelles perspektiver praksis patientforløbene bidrager således essentiel viden om, hvor hvordan tværsektorielle kan forbedres.
 
 Hoved- delformål: Afhandlingens overordnede formål er, udgangspunkt sundhedsprofessionelle sektorer, udforske analysere forudsætninger forbedringspotentialer ældres forbindelse aktindlæggelse. baserer sig tre videnskabelige artikler følgende formål:
 Studie I: At identificere tilgange til tværsektorielt samarbejde sammenhængende forløb ældre, indlægges (1).
 II: interaktioner påvirker indlæggelse, hvilke udfordringer opstår (2).
 III: essentielle faktorer faggrænser akutindlæggelse (3).
 Metode: Der anvendt flere, forskellige kvalitative metoder. I baseret individuelle interviews (n=13) sektorgrænser. andet studie observationer kombination uformelle, (n=7 forløb). Tredje sidste to fokusgrupper (n=23) patientcase genereret baggrund empirisk data fra II, var genstandsfelt diskussionen.
 Resultater: peger på, eksisterer kulturelle forskelle patientforløbet tværs. Fire temaer indflydelse det tværfaglige fremkom via analysen: (i) ”Organisatoriske faktorer”, (ii) ”Tilgange pleje behandlingsforløbet”, (iii) ”Kommunikation viden” (iv) ”Relationer”. II finder dissonans forholdet mellem system logikker målet om personcentreret tilgang patientforløbet. Dette misforhold forstyrrer den sundhedsfaglige arbejdskultur negativ patient forløbet følge form begrænsning muligheden agere holistisk omsorgen. Analysen afslører fire temaer: ”Målet helliger midlet – ’Jeg ved, hvad bedst dig’”, ”Basale tilsidesættes systemeffektivitet”, ”Behandling forhandling” ”Sundhedsprofessionelle som solo detektiver”. III påviste relevans samarbejde; ”Kendskab relationer professioner” ”reduceret omsorgspraksis”. Resultaterne tendens til, kendskabet hinanden fag- sektorgrænser begrænset, fokus principper domineret effektivisering højere grad være tjekliste orienteret frem humanistiske værdier. fører ringe vilkår behandling omsorg samt fleksibilitet sektorer. Konklusion:
 Det afgørende anerkende, komplekst sin natur bl.a. grundet sektor-inddelinger, specialiseringer kunne forstå, barrierer arbejde opstå. resultater fremhæver nødvendigheden adressere flere planer skabe grobund bedre sammenhæng sikre holistiske værdier personcentrering, ’det hele menneske’ rækker ud over konkrete enkeltstående problemstilling. På strukturelle organisatoriske plan bør mindre mål- tjeklisteprocedurer, ressourcer prioriteres større kendskab professionelle forbedre patientforløb. Humanistiske værdier, respekt empati, integreres universelle kultur allerede del socialiseringsproces, påbegyndes under uddannelserne.